Lukas Pagonakis
Handlekraftig journalist med globalt perspektiv, der formidler historier og udvider horisonter.
Feb 3, 2025 - Feb 2, 2026
1 praktikplads, 1 voksen
Ankomst og afrejse
Pladser og gæster
Et halvt år efter Brian Laudrups ikoniske jubelscene mod Brasilien ved VM i 1998 blev jeg født ind i et mix mellem dansk smørrebrød og græsk tzatziki.
Små seks år senere oplevede jeg min egen første slutrunde, da Grækenland gik helt til tops ved EM i 2004, og min interesse var vakt. Herefter var jeg på fodboldbanen i næsten al fritid, så meget, at pædagogerne mente, at jeg nok skulle tage en pause, så min mor ikke skulle vaske flyverdragter hver dag.
At udfordre mig selv og være modig har altid fyldt meget i mit liv. Om det så har været at klatre op i det højeste træ, navigere mellem dansk med mor og græsk med far eller klare alle udfordringerne i Playstationspil.
Med årene begyndte jeg at udfordre mig selv mere, hvilket har givet en stor selvdisciplin. Dette har blandt andet udmøntet sig i otte maratons i fem forskellige lande, seks måneder i Spanien og Grækenland samt at lære spansk og mestre græsk.
Jeg har altid været meget nysgerrig af natur og været klar til at komme ud af min komfortzone.
Jeg gik direkte fra min studenteruge og Roskilde Festival til at stå i Grækenland på et hotel som receptionist og tjener samt spille på et deltidsprofessionelt fodboldhold.
Jeg var i Peru under Corona, hvor der var en stor usikkerhed i, hvornår vi kom hjem. Selvom usikkerheden var forfærdelig, bød oplevelsen også på noget spændende ved at være vidne til verdenshistorie lige foran sig.
Jeg har gået på Vejle Idrætshøjskole, hvor mine grænser blev testet i en 'død mur', hvor man fra tre meter vippen læner sig bagover med ryggen til poolen og forhåbentligt lander på hovedet.
Jeg har boet i Barcelona under mit udvekslingsophold, hvor jeg delte en syv-personers lejlighed med mennesker fra hele verden og med stor udskiftning.
Gennem mit liv har jeg konstant søgt at udfordre mig selv, skubbe til mine grænser og komme ud af min komfortzone. Min nysgerrighed, åbenhed, selvdisciplin og mit mod har lært mig at navigere i nye kulturer og situationer, hvilket har været med til at forme mig. Jeg er altid klar til at sætte nye mål for at udvikle mig.
Mix af smørrebrød og tzatziki
Hvorfor journalistik?
Hvis man ser på mine forældres levevej, som henholdvis hotel manager og folkeskolelærer, så giver det egentlig også god mening, at jeg er på vej ind i et erhverv, der har med mennesker at gøre.
Vejen til at blive journalist var dog ikke så ligetil.
Selvom jeg som barn flittigt tjekkede fodboldnyhederne hver morgen og fulgte med i 21-nyhederne, så skulle jeg helt frem til mine sabbatår før, jeg tænkte, det var den journalistiske vej, jeg ville gå.
Som så mange andre unge, var jeg i tvivl om, hvilken retning, jeg ville vælge. De fleste af mine venner valgte CBS-uddannelser, da de mente, at det var der, pengene var.
Det kunne jeg mærke, ikke var mig.
Hver gang jeg gik ind på 'UddannelsesGuiden' var der en ekstra interesse, når jeg læste om journalistuddannelsen.
Denne interesse blev kun forstærket efter at have været i Peru under Corona, og på egen krop oplevet den påvirkning medierne kan have på autoriteterne.
Da jeg kom hjem, tilmeldte jeg mig en idrætshøjskole, hvor man kunne få journalistik.
Det var lige mig.
Efter at være kommet tilbage fra Peru og højskole var jeg ikke i tvivl om, hvad jeg skulle.
Jeg skulle være journalist.
Mit ønske som journalist er at benytte mit globale perspektiv og erfaring til at få formidlet historier, der kan udvide folks horisonter.
Det er min drøm.